Først skulle der findes en ide. "Mennesket" bliver vores emne med temaet: "At overvinde sin frygt". Filmens titel bliver: "Akrofobi forbi". (Akrofobi = frygt for højder)
Temaet er valgt på baggrund af en brainstorm. Projektet er tænkt i 5. klasse, da vi mener eleverne på dette klassetrin bliver mere bevidste om, hvad følelser er. F.eks frygt for at dumme sig, frygt for edderkopper, frygt for at vise sin første forelskelse o.s.v. Derefter lavede vi storyboard, og vi planlagde, hvor vi kunne filme de enkelte scener. ogv i arbejdede meget med overgange og forsøgte at finde musik og lyseffekter, der understøtter det, vi gerne vil vise med vores film.
Det har været rigtig spændende at arbejde med filmproduktion, men vi løb også ind i en del tekniske problemer med Movie Maker, da den computer, vi lavede filmen på "frøs" hele tiden. Det er endt med, at en del af juleferien blev brugt på at lave en anden udgave magen til den første på en anden computer. Det fungerede til gengæld fint, selv om det tog lang tid. Vi har lært, at det er vigtigt, at teknikken fungerer - ellers faldet et sådant projekt helt til jorden. Vi har nok brugt 40 - 45 timer på filmprojektet, og det vil ikke være realistisk i en undervisningssituation.